torsdag den 28. juli 2011

Det glemte børnehjem i Genner

Efter mange tip om dette sted, samt mange andres billeder som vi har set, fik jeg endelig muligheden for at komme hen og se det eftertragtede børnehjem som så mange snakker om på internettet. Så i dag gik turen derhen, hvor der i første omgang stod en dame med hendes hund og gloede på os, da vi skulle til at overtræde skiltet med privat indkørsel.
Mon den er blevet ofret?

Men senere på dagen kørte min bror og jeg derhen igen, og der var ingen der var ude og gå tur, som havde travlt med hvem vi var. Så vi krydsede kæden, gik og gik og gik og var faktisk lige ved at gå forbi først, da det pludselig lå på vores venstre hånd lige ud til vejen.

Stort set skjult af skoven.
"Åndskuld hr. betjent, vi ku' bar' ik' gør' for'et.."

Vi gik lidt rundt om det, og fandt et hul i en træplade som vi hurtigt smuttede igennem og så dette flotte syn
Trappen i entréen.
Hele stemningen i børnehjemmet var meget gammel og skummel. Næsten overalt var der totalt mørkt og fuldstændig stille. Vi kunne næsten ikke engang høre fuglelivet selvom huset er omgivet af skov. Dette gav en nervepirrende og gyserfilmslignende stemning.

Måske hvad der har været en stue og et lærerværelse, vi ved det ikke.
Hele stedet er dybt præget af råd og forfald. Overalt skulle vi passe meget på hvor vi gik, og man kunne se loftet være brast igennem i flere af rummene. Anden sal var vi slet ikke op på, samt flere af stederne i bygningen, af frygt for at skulle falde igennem gulvet, så selvom det var ærgerligt vi ikke fik set det hele, kom vi i hvert fald ud med alle lemmer i behold.
Skal vi videre nu?
Jeg havde i forvejen læst om gymnastiksalen, så den var jeg meget spændt på. Da vi fandt den første gang, var det på en balkon så vi kunne kigge ned. Der var bragende stille i salen, man ville kunne høre en knappenål falde til jorden, mens rummets størrelse og fortid kunne få ens fantasi til at løbe løbsk.

I virkeligheden var det meget mørkere.
Jeg kunne ikke vente med at komme derned, men vi tog trappen op og lurede lidt på førstesalen først.

Førstesalen var meget nervepirrende at gå på. Vi skulle virkelig være varsomme heroppe, da der var flere huller ned til underetagen.

Den trappe skulle vi så ikke op af :)
Mens vi gik rundt heroppe, blev vi begge hurtigt enige om, at vi ikke gik en etage længere op. Det hele virkede som om det blev mere og mere råddent og ustabilt, jo længere op vi kom.

Måske forstanderes værelse.
Efter lidt tid fik vi alligevel for meget noia på over at være her, så vi besluttede os for at gå ned i kælderen og checke den ud, og her fandt vi så endelig gymnastiksalen!

Hullet i loftet går op til førstesalen, hvor et værelses gulv er forsvundet nedad, samt noget af gangen udenfor værelset. Sikke en fest de må have holdt!
Fugten har gjort et stort indtog i væggene.
Sikkert et barns yndlingsketcher.
Måske brugt til udstyr.
Turen derop var rigtig fed og vil forhåbentlig blive gentaget med Benjamin også, så han også oplever dette ekstremt fede, skumle, spændende og nervepirrende sted.

14 kommentarer:

  1. "hullet" i lofter i gymnastik salen er styrtet ned fra 3.sal.. Man kan sagtens komme op på øverste etage at gå, man skal være varsom.. Jeg har været der både i mørke og når det har været lyst, og fik sågar 2 piger med hjem dernede fra.. det er nu et meget hyggeligt sted men samtid er der møg skræmmende.. :-) bare lidt info.. Men synes i skal tage derned efter mørkets frembrud, det giver et helt andet syn på det.. :-)

    SvarSlet
  2. En dag tager vi begge derover igen, og så tager vi hele bygningen. Hvordan tager naboen at folk render rundt derinde?

    SvarSlet
  3. Må man få den præcise adresse at vide eller er sådan noget hemmeligt? :) Hvis det er fordi I ønsker at holde stedet hemmeligt for andre end almindeligt nysgerrige så er min mail vestersstephensen@hotmail.com

    SvarSlet
  4. Hej.

    Nej, vi giver ikke locations ud.

    Desværre.

    SvarSlet
  5. Jeg bor tæt på det. Det er simpelthen så skummelt deroppe. der er blevet fundet en lem i væggen et sted i huset, den er rigtig godt skjult, man ligger ikke mærke til den hvis man ikke ved hvad man kigger efter - men åbner man den og kravler ind ender man i et meget lille firkantet rum, i midten af det rum står der en stol. en helt almindelig hvid træstol. ingen vinduer eller noget, kun stolen og væggene. fuldstændig mørkt derinde.. hvad mon det rum er blevet brugt til? ''skammekrogen''?

    SvarSlet
  6. den trappe du ikke vil op af er sikker nok, der er loft der oppe. og værelser

    SvarSlet
  7. hvor skulle denne "lem" som du snakker om være henne i dette hus ?

    SvarSlet
  8. Nu bor jeg selv tæt på huset og har dog ikke været der inde endnu. Men den lem? hvor ligger den for det kan godt være der inde et lille barn blev voldtaget.

    SvarSlet
  9. Vi tror at vi har fundet lemmen

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvorhenne i huset er lemmen henne?

      Slet
  10. Hvordan er i kommet ind alt er lukket af

    SvarSlet
  11. Hvordan er i kommet ind alt er lukket af

    SvarSlet
  12. Sikken noget vrøvl....
    Det er et børnehjem, som så blev til en efterskole.

    SvarSlet
  13. Vi har været oppe på børnehjemmet vi parkerede ved stranden og det var helt mørkt vi gik der op men allerede da vi gik der op kunne vi tydeligt mærke vi ikke var velkommen vi kom helt op og gik lidt rundt da vi hørte en meget høj bange lyd fra et lille pumperum der ligger ved huset vi fik begge et kæmpe chok og valte at gå ned da vi var på vej ned kom der en bil op ad vejen op i skoven vi sprang til side men vi kom hurtigt frem igen vi gik hen og snakkede med dem i bilen og de viste sig at være 2 gode gutter fra Esbjerg som også var kommet og se på stedet. Vi tog nu alle 4 der op igen og gik rundt da vi alle fik det ret skidt og valgte at tage ned på stranden igen, 30 min senere tog vi der op igen og der holde en ny bil vi parkerede og fandt dem der var kommet, de viste sig at være kommet for at lave hærværk vi splittede os op og slukkede alt lys mens vi prøvede at få kontakt til de ånder der er på stedet, det virkede også vi hørte fodtrin fra skoven grene der knækkede børne latter, vi standsede op og slukkede vores lys igen jeg hørte klik lyde som kommer fra den åndelige verden der betyder de vil i kontakt med os, pludselig hørte vi en lys og klar pige stemme der siger Hallo... vi tændte alt lys men der var intet vi besluttede at gå tilbage til bilen og køre igen da alle bilruder var rullet ned... igen en tegn på de vil i kontakt med en. Da mig og min kammarat kørte hjem var vi stadig ikke alene det var som om der sad en pige på bagsædet, bilen var også blevet meget kold jeg holdte ind til side så vi kunne se bilen efter men der var intet......

    alt hvad der læses om børnehjemmet med bankelyde og en lille pige og andre ting passer !!! ... MEN PAS PÅ huset ved siden af hader når der er folk ved børnehjemmet så de ringer til både politi og vagter ..... og det er faktisk ved at blive rævet ned.....

    SvarSlet