Gasbetonfabrikken

I nabobyen ligger en nedlagt gasbetonfabrik, som er mest kendt for at blive brugt til uofficiel hardballbane, men der er også en kontorbygning som stadig står rigtig flot. Og den skulle vi da lige ud og kigge lidt nærmere på.

Stadig en meget fin og velholdt bygning.

Urbexguderne var med os den dag, for både kælder og hovedbygning var tilgængelige, så vi var selvfølgelig totalt tændt på at udforske det hele, så vi startede med kælderen.

Vi blev jo nærmest inviteret indenfor.

Kælderen var dog ret lille, så vi smuttede hurtigt ud igen. Den eneste dør der førte nogen steder, var låst godt og grundigt af.

Hovedbygningen var lige så let tilgængelig, og rigtig flot indvendig. Der havde ikke været en eneste trasher, der lå ikke en eneste hardballkugle, tom flaske eller smadret glas, så det var rigtig fedt at opleve. Faktisk lugtede den næsten helt rengjort, som om der havde været et rengøringshold kort tid inden.

Det første rum vi finder, er et rum der tilsyneladende indeholder en masse optegninger, gamle billeder og andre dokumenter.

Optegnelser over betonelementer.

Gamle billeder over området, højst sandsynligt da fabrikken var aktiv og ung.

Skuffer stadig fulde af dokumenter.

Vi bevægede os videre, men der var ikke så meget interessant, udover et rigtig flot og nyt køkken, men det var først da vi så skiltet hvorpå der stod "laboratorium", at det blev rigtig interessant.

Stort, flot og .. tomt.

Det var som om det lige var sat i, selv komfuret virkede helt nyt og ubrugt.

Til venstre, tak!

Vi fandt hurtigt laboratoriet, eller i hvert fald et rum hvor mange af de ting der var blevet brugt i laboratoriet stod. Og mon ikke der lige løb en lille kuldegysning ned over rygsøjlen og julelyset kom frem i øjnene.

Hvaaaaad? Er det rigtige laboratorieting? 

Men ak!

Lige da vi skulle til at kaste os over godterne, løb Benjamins kamera tør for batteri, og han måtte ud i bilen og  hente batterier. Jeg fortsatte i rummet, fik taget nogle billeder, og tænkte at det da egentlig var længe siden Benjamin var gået.

Det var næsten for godt til at være sandt.

Jeg snuppede et par billeder mere, og gik tilbage for at kigge efter ham. Og der stod han så og snakkede med en mand i en firhjulstrækker, som ikke virkede ret interesseret i vi gik rundt på området.

Det viser sig at manden lejer et værksted i bygningen, og har haft mange indbrud, og af den grund troede han vi var ude på ballade, men vi fik snakket med ham og forklaret hvad vi laver, og det endte ganske fredeligt uden nogle problemer af  nogen art.

Desværre fik vi ikke affotograferet resten af bygningen, og der bliver heller ikke mulighed for det, da manden spærrede alle indgange af.

Men det var en god tur alligevel, og vi er tilfreds med vores billeder, men vi var dog meget ærgerlige over vi ikke nåede hele bygningen.

Se alle Rubens billeder.

Se alle Benjamins billeder.