lørdag den 17. september 2011

Siloen ved havnen

I dag fik jeg mulighed for at lure på en stor silo, der står tom nede ved havnen i en større dansk by.

Jeg ved ikke ret meget om hvor lang tid den har stået tom, men siloen og de omkringliggende pakhuse har været besøgt mange gange, og der er en stor del grafitti over det hele. Faktisk er hele det ene pakhus kombineret skaterhal og street art hus, hvor unge kan udfolde sig helt lovligt.

Udsigt udefra, og der er ca. 50 m op til toppen.

Det første vi så da vi kom ind, var tydelige tegn på at siloen er brugt til overnatning. Det så dog ud til at være længe siden nogen har sovet der, da tæpper og madras var meget ulækre, samt fødevarerne personen har indtaget, var meget rådne.
Hvem end der vil sove her, må være i en uhyggeligt sølle situation.
Det er lige før de sko er i bedre stand end mine egne :)
Turen opad foregår af en meget smal trappe. Og med smal mener jeg, at to voksne mennesker med idealvægt ville have svært ved at passere hinanden.
Trinene er cirka en kropsbredde.
Trappen går hele vejen til toppen, og undervejs er der flere etager, hvor der står forskelligt maskineri, f.eks. transportbånd og rør til fragt af korn. Der er også vinduer for hver etage, og udsigten bliver bedre og bedre.
Cirka to tredjedele oppe.
Næsten helt oppe på taget, er selve motoren til den maskine der suger og fordeler korn i siloen. Den ser ret syret ud, med alle rørene der går ned i jorden.

Blæksprutter af rør.
Der er ikke noget gitter eller andet der beskytter en fra at falde ud over kanten til gengæld, og falder du ned derfra, er der omkring 45 meter lige lodret ned i døden, så det er om at passe meget godt på, ellers er det godt nok tabt.


Der var dog en sidste trappe helt op til taget, hvor man kom op og kunne se hele byen fra, og udsigten derfra er fænomenal. Det er en rigtig vild oplevelse at stå deroppe i blæst, og bare kunne se by så langt øjet rækker til den ene side, og skov til den anden side. 





Turen ned gik ret stærkt. Dog næsten lidt for stærkt, for det er helt sikkert du bliver rundtosset hvis du skal gå 50 meter lige ned, rundt om dig selv hele vejen. Så hvis du besøger stedet, vil jeg anbefale at holde små pauser :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar