mandag den 20. august 2012

Fra autoværksted til autonomværksted

I forbindelse med vores besøg på Bolsjefabrikken besøgte vi også et gammelt autoværksted lige ved siden af. Dækcenteret hed det dengang, og den dag i dag tyder det på det kun bliver brugt af hjemløse og andre skæve eksistenser.

Ifølge de oplysninger vi kan finde om stedet, skulle det være opført i 1902, men det er så også noget af det information vi kan finde om stedet.

Det er dog ret tydeligt at det har været et autoværksted som i kan se på billederne.

Københavns autonome ungdom har haft brugt stedet til events og andre ting, men i dag er det nærmest kun brugt af hjemløse og/eller narkomaner. Vi var ved at forstyrre en sovende person i et af rummene, som vi var ved at gå ind i, men hullerne i døren gjorde at vi kunne se vedkommende ligge i en sovepose på en madras. Heldigvis vækkede vi ham ikke, og han forblev uforstyrret af vores besøg.

Det var bag døren til venstre for cyklen, at personen lå og sov. 
Stedet er ikke voldsomt stort, og indeholdt egentlig kun få rum samt et større værkstedsområde.



Benjamin og hans lillebror har besøgt stedet en gang før, og der var flere hjemløse på stedet, der dog ikke havde noget i mod de fik gæster. Stedet indeholder også flere sovesteder, så alt tyder på at det gamle værksted nu bliver delt mellem de hjemløse.





Rummet her var låst af, så man kan forestille sig det er fast residens for en enkelt person.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar