fredag den 20. juli 2012

Frøavlerfabrikken (Slagelse)

I en sydlig del af Danmark ligger en gammel frøavlerfabrik. Fabrikken har ligget tom en del år, og er nu hjemsted for grafittimalere og hardballspillere.
Indgangen fra gaden.

Ved første øjekast er fabrikken virkelig trashet, og ved nærmere eftersyn bliver det bekræftet. Den er virkelig trashet. Der er stort set ikke et intakt vindue, og nærmest ikke en væg tilbage der ikke er slået hul i, og malet over med grafitti.


Vi ved ikke hvor mange år det er siden at ejeren efterlod fabrikken til fordel for en ny og bedre fabrik, men det tyder på det er en del år efterhånden.

Ved siden af fabrikken ligger også et hus som vi mener har været en direktørbolig, da den ligger på fabrikkens område. Men det er ikke et fint pompøst hus, kun et lille hus der kunne huse en bestyrer eller måske en person der er ansvarlig for området.


Fabrikken består af to store salgs- og lagerhaller, en stor produktionshal, det lille hus (med skur) og en administrationsbygning, og grunden er til sammen 12.000 kvm.



Kommunen samt borgerne vil gerne have området jævnet med jorden, da bygningerne tiltrækker byens unge, og den er ikke videre pæn at se på. Men dansk lovgivning siger at så længe bygningerne ikke er faldefærdige, kan de ikke tvinge ejeren til at rive dem ned. Og da bygningerne fundamentalt er stabile nok, foruden taget der er hullet og svagt flere steder, har ejeren ret til at lade den stå og se ud som den gør.

Hullerne i taget vidner om bygningens begyndende forfald, og har allerede sendt en teenager på hospitalet.
Fremtiden for bygningen spår vi til at den fortsat bliver brugt til at spille hardball i, og male grafitti over det hele.
Der er stadig levn fra da fabrikken var i produktion, som bidrager til en spændende arkitektur.


Stedet var et rigtig godt og spændende besøg, som vi brugte lang tid på at udforske. Den er klart et besøg værd.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar