tirsdag den 19. marts 2013

Renseri petit (Helsinge)

Desværre, 3300urban har ikke været i Frankrig og urbexe (endnu). Så navnet på dette indlæg bunder i, at dette var et meget lille renseri, og et af de mindste besøg vi har været på, foruden det lille "heksehus".

Igen er adressen den vi besøger mest, da også Gården for enden af vejen ligger herpå.

Der er ikke meget information at finde om renseriet, foruden dets navn dengang. Og ikke engang det giver ret meget. Kun at vi ved at manden oprettede firmaet i 1990 og lukkede det i 2003. 

Der har varet trangt.

Specielt i renserier bliver der rystet på kameraet.


Om der har været renseri i denne bygning i alle årene firmaet eksisterede, vides ikke. Men vi kan trygt formode at bygningen ikke har været brugt siden renseriet blev lukket ned, så i skrivende stund er det 10 år bygningen har stået tom. 

Og tomme bygninger har det, som vi har set så mange gange før, med at tiltrække unge mennesker. Og unge mennesker kan ikke nøjes med at bruge bygningen. De kan rigtig godt lide at ødelægge den også, og det var også hvad der skete for denne bygning. 



Party hard!
For omme bag renseriet ligger der to lejemål, der begge har været flittigt brugt af unge mennesker der kedede sig. Faktisk lykkedes det dem at få sat ild til stedet, skriver lokalavisen, hvilket fik kommunen til at kontakte ejeren for at få vedkommende til at lukke bygningen totalt af.. En opgave ejeren fejlede.

Den dag i dag er bygningen gennemrådden og på nippet til at være faldefærdig. 




Loftet skal du IKKE prøve at bevæge dig ud på. Chancen for du styrter igennem, er ualmindeligt stor. Bare ved at vi havde gået derop og taget disse billeder, og gået ned igen, faldt et tungt stykke metal ud af loftet tæt på os, som kunne have skadet os mere end vi havde lyst til at finde ud af. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar